Jeg købte for et halvt år siden Borderlands til PC. Det fik lov til at ligge i lang tid, da jeg havde travlt og samtidig fik et par andre spil. Jeg fik endelig taget hul på spillet for en uges tid siden, og det har jeg ikke fortrudt. Hvis man er til FPS og RPGs så er Borderlands en sublim cocktail af de to genrer.

Borderlands har også en (for mig) helt ny stil i et FPS. Det er meget tegneserie-agtigt men fungerer rigtigt godt, især hvis du har en maskine der kan trække alle detaljerne i høj opløsning. Gameplayet er simpelt. Du løser en masse missioner i en story line herunder en masse sidemissioner. Du stiger i level efterhånden som spillet skrider frem og du kan vælge en masse skills.

På den front ligner Borderlands lidt f.eks. Oblivion. Du kan også blive bedre med de forskellige våbenklasser alt efter hvor meget du bruger dem. Kampene i spillet er ren FPS som du kender dem fra f.eks. Counter Strike eller Call of Duty. Der er imidlertid ikke PvP i spillet bortset fra dueller. Multiplayer er kun tiltænkt co-op. Der er 4 forskellige karakterer eller klasser at vælge imellem.

Hvis du er til FPS spil, så vil du føle dig hjemme i Borderlands. Det er et gennemført single player eller co-op spil, der nok skal stjæle din tid fremover, hvis du køber det til din spilsamling.

« »